Maksimal holdbarhed og minimal vedligeholdelse

Galvanisering

Hvorfor er galvanisering godt for levetiden?

Galvanisering er en af de mest effektive måder at beskytte stål mod rust og nedbrydning. Når en vogn eller foderhæk varmgalvaniseres, bliver hele stålkonstruktionen dækket af et lag zink, som beskytter metallet mod fugt, ilt og andre påvirkninger fra omgivelserne.

Den vigtigste fordel er, at zinklaget fungerer som en barriere mod rust. Samtidig giver zinken en såkaldt katodisk beskyttelse, hvilket betyder, at selv hvis overfladen får små ridser eller skader, vil zinken stadig beskytte stålet mod korrosion. Dette er en stor fordel i landbruget, hvor vogne ofte udsættes for mudder, gødning, fugt og skiftende vejrforhold.

En galvaniseret vogn og foderhæk får derfor en markant længere levetid end en, der blot er malet. Hvor maling kan skalle af eller blive slidt væk med tiden, er galvaniseringen kemisk bundet til stålet og kan holde i mange år uden behov for vedligeholdelse.

Hos JYFA er kvalitet vores højeste prioritet, derfor er alle vores vogne og foderhække fuldt galvaniserede.
Vores produkter er, i modsætningen til mange af vores konkurrenter, ikke kun galvaniserede på ydersiden, men også på indersiden. 

Resultatet er en vogn/foderhæk, der:

  • holder længere
  • kræver minimal vedligeholdelse
  • er bedre beskyttet mod rust
  • bevarer sin styrke og funktion i mange år

Kort sagt betyder galvanisering, at din vogn eller foderhæk kan klare daglig brug i hårde miljøer og stadig fungere optimalt år efter år – hvilket gør den til en sikker og økonomisk investering på lang sigt.

Kvalitet der holder

Galvaniseringsprocessen

Varmforzinkning er en proces, hvor emnet til forzinkning renses for fedt, olie, glødeskaller, rust og andre urenheder. Varmgalvanisering eller varmforzinkning sker ved at nedsænke emnet i et af Nordeuropas største kar med 450 ºC flydende zink, hvor en stærk, kemisk binding mellem stål og zink opstår.

Behandlingen skaber en katodisk beskyttelse af områder, som ikke er dækket af zink, hvilket giver en særdeles slidstærk og modstandsdygtig overflade. Efter emnet er blevet varmforzinket foretages nøjagtige kvalitetskontroller for at dobbelttjekke resultatet.

Varmforzinkning er den bedste korrosionsbeskyttelse og bruges bl.a. til landbrugsmaskiner og staldinventar.

‍DOT’s varmforzinkning og zinklagstykkelse møder kvalitetskravene til DS/EN ISO 1461.

Læs mere

Hos JYFA går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Hver eneste af vores produkter er omhyggeligt designet og produceret med fokus på holdbarhed og funktionalitet

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du en løsning, der passer præcist til dine behov? Vores team står klar til at rådgive dig.

Galvanisering